Workshop for gymnasieklasser: Oplev datalogien

Klasse med gymnasieelever

Kom på besøg på Datalogisk Institut og få en smagsprøve på datalogiens verden

Kom til workshop og få indblik i forskellige datalogiske områder. Vores forskere og studerende vil tage dig og din klasse igennem en formiddag med 2 workshops af 45 min, hvor I får en smagsprøve på datalogiske fagområder og selv får hænderne i forskellige designs, tankegange og teknikker. Efter frokost vil I høre om, hvordan det er at læse på universitetet og de datalogiske uddannelser samt noget af den nyeste forskning der foregår på instituttet.

Om workshoppen

Tid: 21. april 2022 kl. 8.30 - 15.30
Sted: Datalogisk Institut, Universitetsparken 1, 2100 København Ø

Praktisk: Medbring selv frokost. Det er ikke nødvendigt at medbringe computer, penalhus eller andet udstyr. Da vores forskere underviser nogle af workshoppene, kan de foregå på engelsk.

Hvem kan deltage?
Til workshoppen inviteres gymnasieklasser med informatik (alle niveauer).

Tilmelding

Det er gratis at deltage. Der er begrænsede pladser på workshoppen med plads til to klasser. Tilmeldingsfrist 9. april 2022 kl. 12.00. 

Ved tilmelding har vi brug for at vide, hvor mange elever der max kommer med din klasse. Det er for at sikre, at:
- der er nok plads i undervisningslokalerne
- der er udstyr til alle elever

Når du har gemmeført tilmeldingen modtager du en tilmeldingsbekræftelse. Du modtager en mail fra os senest 11. april 2022 med besked, om I har fået en plads på workshoppen. Vi fordeler pladserne efter først-til-mølle princippet.

Har du spørgsmål?
Kontakt os på datalogiforalle@di.ku.dk