Valgdag: Det mener partierne om it og uddannelser – Københavns Universitet

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2015 > Valgdag: Det mener par...

18. juni 2015

Valgdag: Det mener partierne om it og uddannelser

IT og uddannelse

Hvad er den vigtigste it-udfordring for Danmark? Hvad gør vi med it i uddannelserne? Og hvad vil du arbejde for? Det er en række af de spørgsmål som foreningen Coding Pirates har stillet en række centrale politikere.

It fylder ikke alverden i valgkampen og bliver oftest i politisk sammenhæng udelukkende set som et værktøj, som kan fremme en anden dagsorden.

Det er derfor debatten, når talen falder på teknologi, oftest kommer til at handle om overvågning (terror) eller effektivisering (besparelser).

Det kan give god mening, hvis ens opfattelse af ny teknologi er statisk - altså at teknologi bare opstår og kan anvendes som et værktøj, til hvad man i øjeblikket synes er vigtigt.