Erik Frøkjær retter skarp kritik mod SKATs IT-styring – Københavns Universitet

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2015 > Erik Frøkjær retter sk...

22. januar 2015

Erik Frøkjær retter skarp kritik mod SKATs IT-styring

IT-brøler

DIKU's Lektor Erik Frøkjær har været i studiet på DR2s nyhedsprogram Dagen, hvor han udtrykker stor forargelse over SKATs manglende styring af deres omfattende IT-moderniseringsprojekt.

I nyhedsprogrammet Dagen på DR2 d. 21. januar 2015 kl. 17:00 var Erik Frøkjær i studiet for at udtale sig i sin egenskab af IT-ekspert om, hvad han ser som grunden til, at det - som Rigsrevisionen har konkluderet i en ny redegørelse - er gået SKAT så galt i håndteringen af moderniseringen af deres IT-systemer.

I udsendelsen taler Erik Frøkjær varmt for at hente hjælp hos IT-eksperter til at få projektet på ret køl:

- Det er hvad vi fra datalogisk og dataingeniørmæssig IT-faglig ekspertise har sagt i årtier, at det er altså nødvendigt, at vi får virkelig sagkundskab ind - undskyld jeg siger det, med al respekt for økonomerne og juristerne - de er dygtige til det, som er deres metier - men vi er altså nødt til at forstå, at de her IT-systemer er så komplekse, at vi må bruge de mest raffienrede og effektive teknikker til at håndtere den kompleksitet og gøre det enkelt.

Se klippet fra 1:08 - 8:30 på DR2.dk