Stigning i ansøgertallet til bacheloruddannelsen på Datalogi – Københavns Universitet

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2015 > Stigning i ansøgertall...

13. juli 2015

Stigning i ansøgertallet til bacheloruddannelsen på Datalogi

ANSØGERTAL

Med en stigning på 2,5 % i antallet af ansøgere på Datalogi i forhold til sidste år ligger tallet for tredje år i træk på over 400 ansøgere.

Generelt er ansøgertallet på KU faldet med 1,8 % i forhold til sidste år. På Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet er antallet af ansøgere faldet med 3,4 %, hvilket svarer til 259 færre ansøgere. Derfor er vi meget positive over fremgangen på Datalogi, hvor i alt 411 har søgt ind – heraf 181 på 1. prioritet.

D. 30. juli får ansøgerne besked fra universiteterne, om de er kommet ind på de uddannelser, de har søgt. Sidste år blev 161 studerende optaget på Datalogisk Institut og adgangskvotienten lå på 6,3.

- Den unge generation af ansøgere udtrykker generelt et ønske om at komme hurtigt i gang med en uddannelse, og de ønsker at være realistiske i deres uddannelsesvalg. De vil ikke ”spilde” uddannelsesønsker på at søge ind på uddannelser, hvor de ikke har en chance for at komme ind og derfor sætter de sig grundigt ind i tingene, siger Pernille Kindtler, Områdeleder, Vejledning & Optagelse i Uddannelsesservice på Københavns Universitet.

Find den samlede statistik her