Samlet fremgang blandt kvote 2-ansøgere på KU's it-uddannelser – Københavns Universitet

Datalogisk Institut, DIKU > Nyheder > DIKU-nyheder 2011 > Samlet fremgang blandt...

27. april 2011

Samlet fremgang blandt kvote 2-ansøgere på KU's it-uddannelser

Søgningen til universiteterne stiger fortsat støt, hvis man skal lægge antallet af kvote 2-ansøgninger til grund.

SCIENCE har i 2011 samlet modtaget 1237 kvote 2-ansøgninger, svarende til 31,3% flere end sidste år - heraf 26% som første prioritet. 

Både Datalogi og Naturvidenskab og It er fortsat i høj kurs, når de unge skal vælge universitetsuddannelse. 

Datalogi har modtaget i alt 73 ansøgninger og oplevet en samlet kvote 2-fremgang på 50% i forhold til sidste år.

Naturvidenskab og it har modtaget 17 ansøgninger svarende til 70% flere end sidste år (hvor uddannelsen endnu var helt ny og knapt nok blevet markedsført).

Også de øvrige tværfaglige it-uddannelser på KU, hhv. Kommunikation og It samt IT og Sundhed kan notere pæne stigninger i ansøgertallet.

Det skal dog anføres, at kvote 2-tallende ikke nødvendigvis er repræsentative for det samlede ansøgertal, der kendes ultimo juli 2011.

Link til kvote 2-ansøgningsstatistik.